Turen til Kenya

Safari

Siden de små klasser i folkeskolen har jeg drømt om, at komme på safari i Afrika.

Jeg elsker dyr og natur. Mange af mine bedste rejseoplevelser har ofte involveret nærhed eller synet af dyr. F.eks. dykke med delfiner, snorkle med havskildpadder og andre smukke havdyr, fodre vilde aber eller egern og meget andet.

Jeg glædede mig helt vildt til en tur hvor dyrene var hovedformålet med vores rejse og vi havde heldigvis også en fantastisk tur! Vild og intens – lige som vi havde drømt om.

Vi havde valgt en rejse hvor alt var inkluderet i prisen, så vi bare kunne slå hjernen fra og følge med rundt. Vi var heldige at få en garvet guide, der kørte os rundt i en stor Land Cruiser, hvor taget kunne løftes op, så vi kunne stå op og have frit udsyn til dyrene. Der var kun os, vores guide og et ældre ægtepar fra Jylland i bilen.

Der var mange af de andre køretøjer, som sad fast i mudder, men det var tydeligt, at vores guide var ekstra dygtigt til at køre i svært tærren og han var ofte ude og hjælpe med, at grave nogle af de andre fri eller guide dem med hvordan de bedst kom gennem mudderet. Tryk HER for at se et kort eksempel af vores guide der kæmpede en prisvindende kamp for at få os sikkert frem. Videoen er kort, men vi kørte i over en time på den måde. Han havde tydeligvis en god fornemmelse af bilen og må have været træt om aftenen. Han brokkede sig dog aldrig.

Leopard i øjenhøjde

Guiderne havde kontakt via walkie-talkies, så nogle gange, skiftede vores guide pludselig retning, hvis han hørte om noget spændende fra de andre og han kendte tydeligt områderne som sin egen bukselomme.

En af de ting vi fik et hint om, var en leopard. Den lå i et træ de kaldte “pølsetræ” på grund af dens frugter.

Træet lå tæt på stien vi kørte på. Vi holdt der ret længe og beundrede skønheden.

Nogle gange løftede den hovedet og kiggede én direkte i øjnene, hvilket gav en hel speciel følelse af fryd og ærbødighed.

Elefanter ved foden af Kilimanjaro

Vores første safari startede i Amboseli Nationalpark. Jeg har altid elsket elefanter, så det var et af højdepunkterne for mig. Elefanter har lige så længe jeg kan huske været mit ynglingsdyr af vilde dyr (hunde er jo vores bedste venner). Jeg er så betaget af deres nære bånd til hinanden og så er de små kluntede unger jo bare ikke til at stå for!

I starten da vi så dem på afstand var vi jubelglade. Senere blev vi overraskede over, hvor tæt vi faktisk kom på dem og på et tidspunkt kørte vores guide meget forsigtig op på siden af dem og sagde at vi skulle holde godt fast, for det kunne være vi pludselig skulle skynde os væk.

 

Elefanterne var heldigvis ligeglade og gik og hyggede sig med at spise grønt og kaste mudder på dem selv.
Det var en smuk udsigt, at se de store elefantflokke med Kilimanjaro i baggrunden.

Giraffe Centre

Som barn har jeg prøvet at fodre en giraf, jeg huskede det som en fantastisk oplevelse og var begyndt at være i tvivl om, om jeg gennem årene havde idylliseret minderne, da jeg nok var nemmere at imponere, da jeg var barn. Jeg var derfor utrolig spændt på, hvordan det ville blive, at opleve det igen så mange år efter.

Ligeså snart jeg fik øje på en af girafferne, blev jeg som et barn igen. Jeg var ellevild og jeg kunne på ingen måde skjule min begejstring. Der har sikkert været nogle der har troet, jeg var mindre begavet eller ligefrem udviklingshæmmet. Det hjalp nok heller ikke, at jeg ikke engang kunne sammensætte en almindelig sætning og bare sagde en masse sære og fjoede lyde. 

Jeg kunne næsten ikke være i mig selv af glæde og hoppede hele vejen hen til de store dyr, mens jeg klappede i hænderne.

Jeg er vild med, at trods giraffernes størrelse, er de blide og deres bevægelser er rolige og elegante. Vi fik nogle foderpiller/godbidder vi kunne give til dem. De tog dem så forsigtig, at man endda kunne give dem godbidderne med munden. Normalt er jeg faktisk ret sart, men min kærlighed til dyr overskygger det fuldstændigt.

Jeg havde ikke lyst til at løsrive mig, da vi skulle videre og jeg følte vi lige var kommet. Det er ret skønt med oplevelser, hvor man har samme begejstring og følelse som et barn, selvom man har svært ved at beherske sig.

Flodheste 

Da vi boede på Lake Naivasha Sopa Lodge, fortalte personalet, at om aftenen ville flodheste komme op fra søen, for at spise af det græs som var omkring hytterne. Så når vi ville over for at spise i restauranten eller andet, skulle vi ringe efter en vagt der kunne eskortere os.

Da vi gik med vagten om aftenen spurgte vi om hvor tæt de ca. var på os og han lyste ud i mørket med sin lommelygte. Vi blev overraskede over, at der faktisk stod en flodhest og hyggede sig omkring 15 meter fra os.

Efter vi havde spist og blev fulgt tilbage til vores hytte, var der igen flere flodheste på vejen tilbage. Vagten var sød, at give sig god tid til at vise dem.

Da vi stod lige foran døren til vores hytte, kunne vi høre én af dem græsse. Man kunne tydeligt høre, hvordan den rev græsset op og knasede det mellem tænderne.

Billedet er desværre lidt uskarpt, da det er taget i mørke med en mobil. Vagten sagde godt nok, at vi sagtens kunne bruge blitz, men det var jeg ikke helt tryg ved og ville nødig gøre den sur eller irriteret, så jeg nøjedes med lyset fra hans lommelygte.

Næste dag kom vi ud at sejle i Lake Naivasha.

Der var mange flodhesteflokke. Der var også nogle stykker der lå lidt væk fra de andre fordi de havde unger.

 

 

 

 

Søen var fuld af liv. Der var mange træer i vandet, fuld af storke, skarvere, pelikaner og andre store fugle der gav et ret dramatisk landskab. 

Manden der sejlede os, stoppede ved nogle fiskere og købte en enkel fisk. Senere lavede han en sjov fløjtelyd. En ørn reagerede med det samme på lyden og kom flyvende lige mod båden.

Han kastede fisken og den greb den i vandet og fløj væk med den. Det er vel altid lækkert med lidt take-away?

Langs bredden var der også utrolig mange dyr. Der stod giraffer, zebraer, gnuer og bukke og pludselig begyndte de alle at løbe fra noget. Det var et enestående syn.

 

I løvens fodspor 

En eftermiddag efter mange timers safari, havde vi et par timer på vores lodge. Rasmus satte sig ved en pejs nær floden og hyggede med øl, snacks og spil på sin mobil.

Jeg var stadig ivrig efter flere oplevelser og gik en tur. Jeg var ikke nået mange meter væk fra stien tilhørende vores lodge. før jeg fik øje på nogle fodspor.

 

En vagt fra vores lodge der åbenbart havde gået og holdt lidt øje med mig på afstand, kom hen til mig. Han kunne nok se, jeg var lidt forskrækket og forvirret.

Jeg pegede på fodsporet og kom til at sige, at det lignede, der havde været en meget stor kat.

Han nikkede og fortalte, at meget tidligt den morgen, havde der gået en løve forbi. Jeg kunne se nogle af hytterne fra lodgen  fra hvor vi stod og tænkte på, hvis nogen en dag kom ud af døren og fik øjenkontakt med en løve. Det var pludselig meget mere sandsynligt end jeg havde forestillet mig.

Jeg ombestemte mig med hensyn til gåturen og gik i stedet tilbage til Rasmus.
Omkring hytterne løb der aber rundt og der gik også nogle dyr rundt som lignede hjorte som spiste af det grønne. Dem kunne man komme utrolig tæt på.

Om aftenen spiste vi en lækker buffet. En af tjenerne kom for at fjerne mit tomme glas og colaflaske og jeg spurgte om jeg kunne få en ny. Han nikkede og skyndte sig ud bagved. Kort efter kom han tilbage med et glas. Et tomt glas og intet andet. Han stilede det på bordet og blev stående og kiggede som om, at han godt kunne fornemme at der manglede noget, men ikke helt kunne gennemskue hvad det var. Han har nok haft fat i glasset og ikke colaen da jeg spurgte om en ny og tog det meget bogstaveligt. Jeg fik lidt ondt af ham, for jeg kunne slet ikke lade være med at grine. Nogle gange skal man nok være mere specifik i sin bestilling.

Næste morgen da vi stod op, satte vi os ved et af de borde, der var nærmest ved floden, så vi kunne kigge ud over vandet. Kort efter vi havde sat os, kom der en flodhest  op af vandet på den anden side af floden. Vi kunne også se en gazelle der stod og græssede alene og aberne sprang rundt og skreg i træerne. Det var utrolig at opleve så meget allerede under morgenmaden.

Sammenstød og undvigemanøvre 

Trafikken var forfærdeligt. Vi så flere sammenstød og mange sad som jeg skrev tidligere fast i mudder, nogle så dybt, at man ikke engang kunne se dækkene. Et af de sammenstød vi så, var et meget ubehageligt syn, selvom at vi først så efter og ikke selve sammenstødet.
Vi kunne se en lastbil der var smadret foran, men selve bilen den havde ramt lå knust, langt væk i en kløft og det var tydeligt, at passagerne umuligt kunne have overlevet sammenstødet.

Jeg var dybt taknemmelig for vores guide, som var tydeligt rutineret. Og så for trafikken i Danmark.

Videoen nedenfor er heldigvis ikke et slemt sammenstød. Det er to lastbiler der har ramt hinanden og den ene sidder vist i klemme – Ikke noget voldsomt overhovedet, men et glimrende eksempel på trafikken.

På et tidspunkt da vi kørte på en motorvej (hvilket vi ellers næsten ikke gjorde) hørte vi et kæmpe brag bag os og en sort bil kom fræsende fra højre og kørte ind foran os og ud til venstre side, hvor den stoppede lige inden en skrænt. Vores guide fik vist sine evner og reagerede hurtigt. Han havde sat farten ned og undveg bilen. Hvis den havde ramt os, var vi faldet ud over skrænten. Da vi passerede bilen kunne vi ikke se, at der var sket noget med selve bilen, men manden levede stadig og kæmpede med at komme fri af sin airbag. Vi ved ikke hvad der skete, men jeg er glad for, at vores guide havde bedre reflekser end mig, jeg havde ikke engang taget fat nogen steder og sad bare med åben mund. Parret der var med i bilen var også tydeligt rystede.

Næste video er der heller ingen sammenstød, men den giver et godt billede af, at trafikken nogle gange var mindre struktureret og at mange prøvede lidt alternative veje, for at komme frem.

The Big Five

En af de ting mange håber på, når de er på safari er, at se The Big 5.  Begrebet stammer fra de tidlige storvildtjægere som anså dem for, at være de fem farligste dyr, at jage til fods og består af elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Vi var heldige at se dem alle.

Næsehornet lod dog vente på sig. Vores guide hørte om én over walkie-talkien og kørte i en hektisk fart der mindede om en vild off-road tur,  og vi havde endda grene og blade i bilen efter.

Han  stoppede bilen omkring det sted, hvor han mente den gemte sig og sagde, at hvis vi var okay med at spise vores frokost i bilen, kunne vi spise nu og håbe på, at den ville vise sig i mellemtiden. Det var perfekt timing. Vi var lige blevet færdige med vores mad, da den trådte frem.

Næsehorn er meget sky dyr. Vores guide blev på pæn afstand, af respekt for næsehornet, men en af de andre safaribiler kørte efter den og fik den til at løbe væk. Vores guide rystede på hovedet  og var tydeligt irriteret over sin kollegas opførsel.

Vi var ret imponerede over hvor hurtig den kunne løbe. Den løb på en måde smidigt eller som om, at den var let på tå. Den var slet ikke så klodset og tung i sine bevægelser som jeg havde forestillet mig.

Løver så vi ret mange steder. Nogle flokke havde små unger. Vi så også en flok løvinder der jagtede en hyæne og dræbte den. Det var lidt barsk og vores guide forklarede, at de ikke spiser dem, men bliver nød til at dræbe hyænerne når de er i nærheden, for ellers dræber hyænerne løveungerne.

Vi stoppede også ved en stor hanløve som var så mæt, at den stod og prustede og stønnede med åben mund. Foran den lå et kadaver, hvor næsten kun knoglerne var tilbage.

Der var også en masse fantastiske og flotte fugle alle vegne. Nogle steder hvor vi spiste frokost spiste de fra hånden (det er sjælden jeg deler min kage, men det kan åbenbart godt ske). 

Der var også store fugle som gribbe, traner og strudse. Vi så utallige dyr og endda nogle vi aldrig har set før. F.eks. Colobus aber, vandbukke, ellekrage, store kuduer, koritrappe, topi-antiloper og utallige væverfugle der vævede/flettede runde reder.

Turen til Kenya var en af vores dyrere rejser, men vi fik i den grad noget for vores penge! Vi stod tidligt op hver dag og blev bombarderede med oplevelser der nogle gange næsten tog pusten fra os.
Når man betragter dyrene glemmer man alt andet omkring sig, man er ubetinget i nuet.
Man mærker livet på en speciel måde. Det virkede ikke til, at du kunne være på savannen uden at opleve noget, men du kunne heller ikke opleve det samme to gange. Det var dét, der var så unikt, du vidste ikke hvad du kunne forvente, det er bare naturen der går sin gang og dyrene der lever efter deres instinkter. Det kan ikke styres – man kan blot betragte det og suge indtrykkene og minderne for livet til sig.