Rejsetips til Kenya

Rejsetips til Kenya

25. november 2018 Slået fra Af Nadia Hansen

Slik

Et godt rejsetips jeg selv fik, inden vi tog afsted var, at købe noget slik med til børnene. Man skal dog ikke bare dele ud når man ser eller møder nogle børn, da det vil resultere i, at børnene hellere vil løbe efter turister langs vejen, end at tage i skole. Derfor skal man først rådføre sig med sin guide.
Vi fik mulighed for at dele slikket ud til børnene da vi besøgte en masailandsby. De var helt vilde og blev virkelig glade. Vi kørte også igennem utallige landsbyer i Kenya, men der var næsten ikke nogen almindelige butikker og slet ikke butikker med slik, som var i nærheden af dem.

Du skal kunne sige nej 

Det lyder nok dumt. Men det er faktisk ret vigtig at du ikke er vag og at du kan sige nej. Nogle steder er der en masse der vil sælge ting. Især var der én gang, hvor det var rigtig slemt. Vi ventede på vores guide i bilen, mens han var inde og få en tilladelse til en af nationalparkerne. Det mindede mig om en scene fra zoombieserien Walking Dead. De havde fuldstændig omringet vores køretøj og prøvede ihærdigt at komme ind til os, ved at rive i døren og stak fingrene ind af den lille smule der var åben på det ene vinduet. Der var også en masse stirrende øjne helt klods op af ruden, hvilket var ret intimiderende og ubehageligt. Så hvis man har svært ved at sige nej og ignorere folk, så ville man få det ekstra svært eller måske endda få brugt alt for mange penge på en masse små dimser der ingenting kan.

Vaccine 

Husk at blive vaccineret og få malariapiller med.
På sikkervaccination.dk kan du tjekke både hvilke vaccinationer du skal have, hvor meget de koster og bestille tid på nærmeste apotek. Husk at være i god tid.

Varmt tøj

Det er selvfølgelig mest varmt i Kenya, men faktisk er det nogle gange ret koldt om aftenen og om morgenen. Det kommer bag på mange (f.eks. Rasmus der kun havde taget én trøje med, fordi han ikke troede på mig.) De fleste safarier starter meget tidligt om morgenen hvor dyrene er mest aktive og der skal man have ekstra tøj på, men senere bliver det varmt, så der er det meget godt at kunne tage et lag af.

Drikkepenge

Hvis du laver budget til dine rejser, så husk at din guide skal have 10-15 dollars pr. person om dagen. De fleste af dem bruger halve eller hele dage på at køre os rundt og har ofte ikke mulighed for at tage hjem og besøge deres familie i de dage, den uge eller hvor længe jeres tur varer. Så det er egentlig ikke så meget, hvis man tager indsatsen i betragtning.

Dertil er der også rengøringsfolk, tjenere under måltider og ivrige piccoloer der skal have et par dollars.

Bumpy Ride

Når man er på safari skal man køre mange timer hver dag. Det er selvfølgelig ikke særlig overraskende, men vejene er bestemt ikke som i Danmark. Mange er slet ikke asfalterede og det kan godt være anstrengende. Så man skal være sikker på at man kan klare strabadserne.
Vi hørte om andre der blev på et af overnatningsstederne fordi de ikke orkede at køre videre og havde brug for nogle dage til at komme sig inden de kørte videre, så de fik lavet deres program om.
Hvis man har en dårlig eller svag ryg er det nok ikke nemt at nyde turen.
Men! Man skal ikke lade sig skræmme af, at man skal køre langt, for der er meget at se på når man kører fra et sted til et andet. Både at se de skure de bor i mange steder. Dyr som køer og geder går også frit rundt og ligger ofte på vejen. Vi kørte også et sted hvor tågen var så tyk som vi aldrig har oplevet før, man følte næsten man kunne røre den.

Det var egentlig også en oplevelse nogle steder hvor bilen gled rundt i mudderet. Dem der synes glatbane var sjovt da de tog kørekort ved hvad jeg mener.

Så jeg anbefaler at ligge bogen, mobilen eller hvad man nu plejer at underholde sig med på lange køreture væk og i stedet nyde turene og suge de mange indtryk til sig.

Nedenstående videoer illustrerer meget godt nogle af de veje, hvor guiden måtte gøre en ekstra indsats.

Næste video er af en af byerne, hvor man kan se butikker, et hotel (hvis man kan regne med det der står) og en ko, der har fundet sig godt sted at slappe lidt af.