Turen til Cambodja
Efter 4 nætter i Bangkok, fløj vi til Siem Reap i Cambodja. Vi synes selv, at det var ret smart at slå de to lande/ture sammen, eftersom at vi kunne flyve direkte til Bangkok fra Danmark og som var ret billigt i forhold til andre byer i Asien på det tidspunkt. Fra Bangkok til Siem Reap tog flyveturen kun 45 minutter og kostede 300 kr. pr. vej. På den måde undgik vi lange flyveture med eventuelle mellemlandinger og sparede også penge.
Rejsetips til Siem Reap kan du læse om ved at trykke HER
Angkor
Det vi selvfølgelig glædede os mest til og som var højdepunktet på turen var, at udforske det berømte tempelkompleks Angkor Wat og resten af den arkæologiske park. Og det var helt fantastisk!
Det første vi blev kørt til i området, var Angkor Wat, som er hovedtemplet med den store voldgrav omkring og som er det mest berømte tempel. Det er også det, der er afbildet på det Cambodjanske flag.
Selvom Angkor Wat er storslået er der utrolig meget at se, udover det. Det er en hel by af templer/ruiner som er meget udførlig dekoreret med udhuggede religiøse fortællinger og guddommelige skikkelser og er de mest deltaljeret og smukke ruiner jeg har set.
Hele området var faktisk meget større end vi begge havde troet og vi blev hurtigt glade for, at vi havde valgt 7-dages indgangspass og ikke kun 1-dags. 
Der var endda mange af ruinerne, der ikke engang virkede til, at blive anset som seværdigheder fordi der var så mange.
Jeg elsker natur og mit personlige favorit tempel var derfor Ta Prohm hvor træerne vokser vildt og har taget helt over og gror de mest utrolige steder. De var uden tvivl besøget værd.
Mens man går på stierne imellem templerne er det hele meget eksotisk, med en masse snoede grene og slyngplanter og nogle steder løber der aber rundt. Nogle gange minder ruinerne om noget fra junglebogen. Hele området emmer af en spændende og mystisk atmosfære.
Der var hele tiden noget at få øje på, som f.eks. et lille og næsten skjult ansigt, på nedenstående billede (har du svært ved at finde det, kan du se det lidt tættere på HER.)
I samme genre, men i lidt større format kan man på næste billede se en sovende kæmpe. Vi havde lige gået over den, så jeg skulle lige omstille mig før jeg kunne se det.
Nogle ser det nok med det samme, men hvis ikke, så kan man skimte antydningen af ansigtstræk af en der ligger på siden.
Landlig idyl
Vores hotel var virkelig hyggeligt, det var som en lille oase der lå lidt væk fra resten af byen. Fra badeværelsesvinduet kunne vi se køer på en mark og når vi spiste morgenmad kunne vi høre en hane gale. Lige ude foran og omkring hotellet var der en masse frugttræer. Det hele var 
ret landligt og idyllisk.
Medarbejderne var utrolig søde og når man lå ved poolen kom de fast med nødder og vand og spurgte om man ønskede andet. Det var dejligt at ligge dér og nyde solen og alle blomsterne. Især når man vidste der var koldt derhjemme.
Hotellet havde gode værelser der havde alt hvad man skulle bruge; aircondition, håndklæder, morgenkåber, tandbørster, kam, tandpasta, shampoo, balsam og alt andet til pleje.
Opholdet kostede kun 1300 kr. for 7 dage inkl. morgenmad og gratis transport til lufthavnen (650 kr. pr. person).
Den første aften ville jeg fotografere en sød lille frø, der også lignede den poserede til et billede. Rasmus er ikke glad for kryb og sagde “lad den være! Den bliver bare sur over blitzen og angriber dig!”
Jeg grinede bare af ham og tog billeder af frøen alligevel. 
Rasmus fik delvist ret. Frøen 
blev forskrækket og sprang over på mig. Jeg begyndte at grine og en medarbejder fra hotellet kunne høre der foregik noget og kom løbende og spurgte om hvad der var galt. Jeg pegede på frøen der sad på min kamerataske og man kunne se, hun var i et kæmpe dilemma, fordi hun gerne ville hjælpe mig, men tydeligvis heller ikke kunne lide dem og blev på “sikker afstand” ved siden af Rasmus. Rasmus beroligede hende med, at jeg ikke havde noget imod det og hun åndede lettet op.
Benzin i blodet eller benzin i vodkaflasker?
At køre i Siem Reap var meget anerledes end at køre hjemme i Danmark. De første par dage kørte vi i Remork (Cambodjansk tuk-tuk).
De kørte nærmest over det hele og de fleste skiftede vejbane i meget god tid, hvis de skulle dreje senere, fordi at det ellers var svært at komme igennem de steder hvor trafikken var tæt. Så “spøgelsesbilister” var der mange af. Der var ingen lyskryds. Vi prøvede at tyde reglerne og tror, at den der var længst eller først fremme, var den der havde fortrinsret til at køre, men det var svært at være sikker. Der var også overraskende mange børn der kørte, hvilket gav mig lidt dårlige nerver på deres vegne. Jeg husker især en ca. 10-12 årig dreng der kørte på scooter. Foran på pladsen til fødderne stod en lille dreng på måske omkring 4-5 år og holdt selv fast foran. Bagved sad endnu en dreng på 6-7 år. Alle 3 uden hjelm. Ingen andre virkede til at bemærke det. Det var tydeligvis ikke et særpræget syn for dem.
De første par ture sad jeg stiv som et bræt og holdt godt fast, underligt nok vænnede man sig hurtigt til det og de sidste par dage var jeg faktisk helt afslappet og nød turene.
De havde tankstationer, men de fleste tankede op ved nogle små boder hvor benzinen stod i gamle vodka eller colaflasker og blev hældt op med en tragt, hvilket også ofte blev gjort af børn.
Punkteret på landevejen
Efter et par dage hvor vi havde luret lidt på trafikken, valgte vi at leje en scooter og køre rundt på egen hånd. Det synes vi var super sjovt og vi stoppede konstant, bare fordi vi kunne.
På et tidspunkt, da vi kom tilbage til vores scooter var den punkteret. Øv! Rasmus måtte trække den et langt stykke, men hele vejen pegede folk og fortalte hvilken vej vi skulle, for at komme hen til et sted, hvor vi kunne få luft i. Alle ville meget gerne hjælpe. Vi startede med, bare at få luft i, for at finde ud af, om den var blevet piftet, selvom at vi havde kørt på en ret stenet vej og egentlig godt vidste at den var punkteret.
Efter at have kørt et stykke stoppede vi ved en mand der var ved vejen, hvor vi kunne se han var ved at lappe en andens scooter. Vores dæk var næsten fladt igen og vi spurgte om han kunne lappe det. Han nikkede bare og gik i gang. Vi havde ikke forhandlet prisen, men vi blev enige om, at vi jo ikke rigtig havde andre muligheder, så selvom han bad om for meget, måtte vi jo give ham det.
Mens vi ventede, betragtede vi de landlige omgivelser. Der stod køer ved vejen og hvad vi antog var mandens børn løb halvnøgne rundt. Den ældste af drengene hjalp sin far med at lappe. En gammel dame, som nok var mandens mor kiggede også på. Det var mærkeligt at tænke på, at hun havde levet under borgerkrigen i Cambodja.
Da han var færdig, kunne han næsten ikke lide at spørge om betaling. Det var tydeligt, at den gamle dame insisterede på at han skulle kræve mere end han havde lyst til. Han nikkede underdanig til damen og sagde genert “1 dollar” til os, mens han kiggede ned i jorden som om han skammede sig. Vi blev meget begejstrede over prisen og gav ham 3 dollars. Han takkede utroligt mange gange og den gamle dame lyste op, som et juletræ. De blev virkelig glade og stod med foldede hænder og bukkede for os. Vi bad ham kalde på sin søn. Vi gav drengen de småsedler vi havde i deres egen valuta som tak for at han også havde hjulpet. Der har nok ikke været for meget mere end 1-2 dollars. Men han blev helt vildt glad. Han løb hoppende og dansende tilbage til sine mindre søskende og delte sedlerne med dem. Så hoppede de alle glade rundt og over til deres mor som kiggede taknemmelig over på os. Vi fortrød, vi ikke havde givet dem mere. Tænk at en punktering skulle ende med, at blive en så god oplevelse med de lokale.
Vi er begge super glade for at rejse i Asien. Mange steder – især Thailand er blevet meget turistet. I Siem Reap er der selvfølgelig også mange turister, men det føles stadig som en mere autentisk del af Asien. Desuden tror jeg, at vi var heldige at være der i december, for der var heldigvis ikke så mange som jeg ellers har set og hørt om på andres billeder, videoer og fortællinger.
Slaraffenland for voksne
Vi blev hurtigt glade for Pub Street og var der hver aften. Jeg drikker ikke alkohol, men det er stadig et specielt og hyggeligt sted.
På Pub Street er der (ikke overraskende) en del pubs. Men der er også nogle anderledes små barer der minder om foodtrucks, der i stedet for at sælge mad, er udstyret med musik, billige drinks og en masse fængende lys.
Vi sad ved nogle stykker og man kunne selv vælge musikken de fleste steder. Der var også en aften hvor vi spillede 4 på stribe med en lille pige, der nok spillede med gæsterne hver aften. Hun var i hvert fald utrolig dygtig og vandt over os de fleste gange.
Udover at hygge ved de mobile barer ved Pub Street fik vi massage, mad og gik og guffede pandekager, smooties og frisklavet is. 
Jeg valgte f.eks. mango og vaniljesmag, så skar de en mango ud og fjernede kornene på en vaniljestang, blandede det i isblandingen og smed det på noget der lignede en stegepande, men som i stedet frøs blandingen til is, dertil kunne vi vælge imellem en masse lækker topping. Rasmus valgte is med banan og jordbær.
Næsten alt kostede en kun ½ til 3 dollars. F.eks. kostede en halv liter fadøl kun en ½ dollar.
Man kunne også købe alternative snacks som f.eks. slanger på pind, græshoppere, edderkopper og andre kryb. På restauranterne var der også mulighed for at få serveret krokodille og frøer.
Der var i det hele taget nogle ting, hvor man lige kiggede en ekstra gang. Folk sov de mærkeligste steder, nogle køretøjer var fuldstændig proppede med mennesker, en mand kørte rundt med en høne i favnen og der var køer på og ved vejen der gloede ligeså dumt på os, som vi gloede på dem.
Vi havde det simpelthen så behageligt mens vi var i Cambodja. Det var nok en blanding af, at det var dejlig varmt, hvilket vi elsker. Det kan være, at vi bare var heldige, men jeg synes alle vi mødte, var oprigtig søde og hjælpsomme. Massage hver aften inden man gik i seng hjalp nok også på velbehaget.
Men mest af alt var den fantastiske følelse af frihed, til at gøre, hvad vi ville, når vi ville.