Patagonien

Ushuaia

Vi blev begge overvældede på en positiv måde, da vi ankom til Ushuaia. Allerede fra skibet var den smukke by, omgivet af bjerge et helt fantastisk syn. Vi kunne nemt gå af skibet og direkte ind i byen som føltes tryg og hyggelig og hvor der er en gade, som minder lidt om Strøget med butikker og cafeer, men med færre mennesker.

Nær havnen er der lavet små boder, der ligner mini-træhytter, hvor de sælger en masse forskellige ture og vi blev begge helt forvirrede, fordi vi var ivrige efter at opleve en masse, men også gerne ville have det bedste ud af dagene.

 

Vi fandt heldigvis nogle rigtig gode ture. Vi startede med at blive kørt til nationalparken Tierra del Fuego, hvor vores taxachauffør stoppede ved en masse smukke udsigter og områder. Der gik heste frit rundt i skoven og da én af dem valgte at gå dovent midt ud på vejen og stå, måtte vi stoppe og køre langsomt udenom den.

Vi kunne lige nå en hurtig frokost på skibet inden vi tog på en sejltur i Beagle Channel, hvilket var en utrolig god tur, hvor det var ret imponerende hvor meget vi så på en enkel sejltur.

Vi så smukke bjerge i mange farver og en masse forskellige små øer. På den første ø vi kom forbi, var der fyldt med skarver, næste ø var med søløver og næste ø var med begge dele og et fyrtårn. På den sidste ø vi kom til, var der en masse pingviner. Undervejs så vi også nogle hvaler springe op af vandet og lande med store plask. Helt fantastisk!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste dag tog vi på jeeptur rundt i bjergene og kørte en del off-road. Vi stoppede ved nogle smukke søer, udsigter og ved en bæverdæmning, hvor man kunne se gnavespor i træer efter bævere. Vi holdt picnic nær en smuk sø med lidt snacks, vin og sodavand. Vi stoppede også et sted, hvor der om vinteren er slædeture, hvor vi fik noget lækkert grillet argentinsk kød. Inden vi spiste, kunne vi lege med slædehundene, hvor der var en masse søde hvalpe.

Vejret var skønt, vi havde hjemmefra kigget på gennemsnitstemperaturen i Ushuaia og regnede derfor
med, at det ville blive et af de koldeste steder på vores jordomrejse, men vi havde hele 25 grader
den første dag og 30 grader den næste. Vores guide fortalte også, at det er ekstrem sjældent de har så varme og skyfrie dage, at det kun sker 1-2 dage om året.

Efter aftensmaden tog vi på Hard Rock Café i byen og på trods af, at vi kom sent hjem og i seng, stod vi tidligt op den næste dag, fordi vi ville se solopgangen og udsejlingen fra Ushuaia – vi ville have det hele med.

Gletsjere i Chiles magiske fjorde.

Planen var egentlig, at vi bare skulle slappe af, efter vi havde set solopgangen og spist morgenmad.
Vi satte os ved vinduet for at se de smukke bjerge imens vi spiste og pludselig fortalte de i
højtaleren at der til højre ville være gletsjere og vi skyndte os ud for bedre at kunne se.

 

 

 

 

 

 

De var utrolig smukke og omringet af bjerge med grønne træer og nogle steder var der vandfald. Vi så også hvaler og vandet skiftede ustandselig farve og var både grøn, turkis, brun og næsten mælkehvidt. Ofte var vandet to forskellige farver og var skilt i en skarp linje.

Den sidste gletsjer langs fjorden er det flotteste vi har set – og så endda ikke noget vi hjemmefra
vidste, at vi skulle opleve. Vi blev så betagede, at vi slet ikke fik slappet af som planlagt og lige pludselig var det allerede tid til frokost. Vi satte os ind, men selvfølgelig ved vinduet så vi stadig kunne kigge ud.

Efter frokost lagde vi os lidt i solen. Det virkede helt skørt at kunne se sne, gletsjere og isklumper i vandet, samtidig med, at der lå en del i badetøj og solede sig omkring poolen.

Det var virkelig dejligt, at kunne nyde solen, spise lækker mad, frugt og kager, drikke sodavand og
for Rasmus vedkommende også lidt øl, mens vi havde smukke opgivelser, som hele tiden ændrede sig mens vi roligt sejlede forbi.

Vi er blevet meget begejstrede for Patagonien.

Punta Arenas

 

Dagen i Punta Arenas endte med at være en lidt praktisk dag, hvor vi fik hævet penge, købt sim-kort og fik købt lidt snacks (jeg prøvede nogle brombærchips som de har i Chile).

Vi gik også en del rundt og var både oppe ved udkigspunkterne i byen, så en berømt statue og en speciel kirkegård.

I en lille park mødte vi en hund som efter at blive nusset lidt på maven og kaste lidt pind, valgte at gå tur med os rundt i parken i omkring 10 minutter og med ind på kirkegården, hvor den også hilste på dem der ellers gik rundt.

 

 

Puerto Chacabuco

Byen lå ved Chiles fjorde og var utrolig lille. Vi mødte nogle guider der stod klar til at tage folk med på tur og viste hvad man kunne se og opleve. Vi spurgte hvad det kostede og havde desværre ikke råd. Vi spurgte derfor hvor vi kunne hæve flere penge, men de fortalte at der desværre kun lå én ATM i byen og at den var gået i stykker. Selvom vi ikke havde nok, fik vi heldigvis lov til, at komme med på tur alligevel. Landskabet var helt fantastisk og der var grønt over det hele. Vi stoppede både ved en flod i en nationalpark, ved et smukt vandfald og ved en lille rød bro omgivet af en masse grønt.

Det var en rigtig god tur. Især til prisen, var vi godt tilfredse.

 

Puerto Montt

Det var en lidt trist start på dagen da det regnede og eftersom at vejret lige var til det, gik vi
ind i et indkøbscenter hvor vi gik rundt og hyggede og spiste små pizzaer til frokost.

Da vi gik ud igen var det stoppet med at regne og vi besøgte en hyggelig del af byen før vi gik
tilbage mod skibet.

For at komme tilbage til skibet skulle vi med nogle mindre både (tender boats). Der var temmelig høje
bølger og vi endte med at få noget af en rutsjetur. Bølgerne nåede endda op over bådens tag og to
gange føltes det faktisk som om, at båden var lige ved at blive rullet rundt i vandet. De fleste
ombord synes det var lidt for vildt, til at være sjovt. Jeg synes personligt, vi igen fik en ekstra
oplevelse for vores penge. Rasmus sagde ikke så meget, men kiggede meget bekymret på sin nye
mobiltelefon.

San Antonio og Valparaíso

De fleste ture fra San Antonio som skibet tilbød var til Santiago og de var meget dyre.
Ved vores middagsbord, sidder vi sammen med Rita og Malene som er mor og datter. Via Malene og Rita
kom vi med, i en lille gruppe af danskere, som hellere ville tage til Valparaíso. Malene fortalte
kort om byen og vi blev hurtig enige om, at det ville vi meget gerne med til.

Vi var i alt 11 danskere som slog os sammen til en lille bus og kørte til Valparaíso – som er en helt
fantastisk by! Vi aftalte hvornår vi igen skulle mødes ved bussen og derefter delte vi os op i mindre
grupper, så Rasmus og jeg gik for det meste alene.

 

 

 

 

 

 

Vi har aldrig før oplevet så meget gadekunst. Mange steder var alt malet, både trapper, lygtepæle, skraldespande, bænke osv. På mange af de store mure var der malet store kunstfærdige billeder eller graffiti med en masse symbolik. Vi blev total grebet af det og blev drevet med ned af en masse forskellige gader, som ofte var i helt forkert retning af hvad vi egentlig skulle, fordi vi lige skulle se næste del af muren. Når vi kom til store kryds havde jeg næsten svært ved at rumme det (på den gode måde), fordi der var en masse at se, i alle retninger og man havde lyst til at se det hele, men det var helt umuligt at nå.

Gaderne var hyggelige og på fliserne på jorden var der også malet små symboler som var små logoer der
viste retningen til nogle hyggelige forretninger. I den ene var der hjemmelavet slik, hvor man kunne
følge med i produktionen og der duftede dejligt sødt. Vi sluttede med at spise en lækker frokost ved en stor plads nær det sted vi skulle mødes med de andre.

Da vi kom tilbage til San Antonio så Rasmus et skilt hvor der stod “sealions 650 m” – det måtte vi selvfølgelig lige tjekke og retningen var heldigvis langs en hyggelig havn med en masse små boder.

I havnen var der fiskemarked og alle resterne blev hældt ud i vandet hvor både søløver, pelikaner og måger var klar til at spise det.

En mand tabte sin hat i vandet og en søløve begyndte at lege med den og lignede næsten en hund i vandet.

De fleste søløver lå i vandet og ventede på at der kom rester, men der lå også en del på nogle sten langs kanten af havnen og slikkede sol.

 

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra Patagonien, så har vi lagt nogle i galleriet.

 

3 sidebemærkninger.

1.

Uanset hvor vi har været i Sydamerika har der gået hunde frit rundt. Nogle har halsbånd og virker
til, at de bare kender byen og går rundt på egen hånd og lufter sig selv. Skraldespandene i byen er
derfor hævet højt over jorden, men der står ofte hundemad og vand i spande fremme til hundene.

Hundene er kvikke og gode til at krydse vejen og venligtsindede. De krydser oftes vejen ved et fodgængerfelt, hvor de faktisk venter på, at bilerne holder tilbage, men når der ikke er det, så kigger de til begge sider og venter på fri bane, før de lunter over.
De stopper gerne for at blive kælet og ligger sig ubekymrede om på ryggen for at blive nusset på maven, så det er tydeligt, at de kun oplever at blive behandlet pænt, når de er så trygge ved fremmede.
Både Rasmus og jeg er ekstrem glade for dyr og i særdeleshed hunde, så vi synes det er rigtig dejligt
at se, når hundene har det godt.

2.

Vi krydsede Kap Horn som også bliver kaldt “verdens ende”, da det er det sydligste punkt/ø inden
Anarktis. Vejret var skidt, men det skulle det efter sigende også være det meste af tiden.

3.

Hvis nogle synes der er gået lidt lang tid siden jeg sidst har delt noget om turen, så er det
fordi, at forbindelsen ude på havet godt kan være meget dårlig og ofte ikke eksisterende. Når vi er i
land har vores fokus selvfølgelig været mere rettet mod hvad vi kunne opleve end hvor vi kunne finde
WiFi.

Hvis det på et tidspunkt kan lade sig gøre, vil jeg dele billeder fra turen i mit galleri, men indtil
videre har vi ikke kunne finde et sted hvor forbindelsen har været god nok.