Dubai og Oman

Dubai og Oman

27. november 2019 Slået fra Af Nadia Hansen

Vi har tidligere været i Dubai, hvor vi havde en helt fantastisk tur, så vi glædede os til at komme tilbage dertil.
Vi ønskede at dagene blev brugt på, at opleve noget af det vi ikke kunne nå sidst, men også at gense noget.

Miracle Garden

For at prøve noget nyt og som jeg havde på min bucket list tog vi til Miracle Garden. Malenes mor Rita elsker blomster, muligvis endnu mere end jeg gør og de tog med os dertil. Både Rita og jeg fik frygtelig travlt med at tage billeder og beundre de mange forskellige blomster. Malene og Rasmus var dog også imponerede, da det er et utrolig gennemført sted, hvor alt er dækket med blomster.

Vi gik rundt og hyggede, gyngede i nogle af deres gynger og fik en is, hvilket var blevet en tradition på de fleste af vores ture.
Da vi havde set alt tog vi til et center, mens vi gik rundt i centret opdagede Malene at hun havde mistet sin mobil og hun var ret sikker på hun havde mistet den i taxaen. Vi snakkede med informationen der via overvågning fandt ud af hvilken taxa det var og Malene insisterede på at vi ikke skulle vente på dem, men tage videre til Burj Khalifa som vi havde planlagt.

Så efter vi havde spist noget mad sammen skiltes vi med Malene og hendes mor som tog til politistationen og fik hendes mobil igen, mens vi tog til Burj Khalifa for at se det flotte springvandshow. Der var nok 10 gange flere mennesker end da vi var der 5 år forinden, så det var lidt trangt. Til gengæld var der kommet noget flot lys på selve tårnet som vi ikke så sidst (se video i galleriet eller nederst i dette indlæg).

Efterfølgende tog vi til en café vi også besøgte sidst vi var der, hvor vi havde udsigt til toppen af tårnet fra hvor vi sad. Vi nød at temperaturen var helt perfekt udenfor og smukt oplyst af palmer der havde en masse lys viklet omkring og vi endte med at komme sent hjem til skibet.

Ørkensafari 

Vi startede dagen med en jeepsafari i ørkenen, som vi ikke havde prøvet før, men vi havde prøvede vildere jeepture og synes godt det måtte have været en hel del vildere, hvis det skulle have været rigtig sjovt. Men ørkenen var flot og vi så nogle vilde oryx i sandklitterne.

Man kunne også ride på kameler, men det var på den helt rolige og meget turistede måde, hvor man bare lige prøver at den rejser sig, hvilket jeg synes er utrolig svært ikke at falde af, når den gør. Derefter gik den kun en lille tur rundt og så var det ned igen, hvor pigerne og Malene fik sig et godt grin over både mit ansigtsudtryk og at manden ved kamelen måtte holde mig for at jeg ikke faldt ned.
Vi har før redet kameler i Egypten langs vandet, hvilket var væsentlig sjovere, men hvis man ikke havde prøvet det før, er det da stadig bedre end ingenting.

Det sjoveste ved turen var, at vi fik lov til at prøve sandboarding, hvor man surfer ned af sandbakkerne. Man kunne sidde på boardet eller stå. Vi startede med at sidde for lige at få en fornemmelse af farten. Derefter forsøgte vi begge stående, hvilket vi begge faktisk kunne. Rasmus var dog en del bedre end mig som sædvanlig når vi prøver noget nyt. Den eneste gang, hvor jeg var bedre end ham var, da vi skulle prøve bodyflight, hvor man skal ligge så afslappet som muligt, hvilket jeg så faktisk var pinlig god tid. De havde fortalt længe om hvordan man skulle gøre og jeg kunne ikke huske særlig meget af det, så min taktik var bare at ligge som en død fisk og så måtte de guide mig derfra. Det var åbenbart måden at gøre det på og de roste mig ufortjent meget. Rasmus var også god men spændte lidt mere i musklerne og kom derfor nogle gange ud til siden, men det fungerede stadig og han kom højt op.

Det havde været en hyggelig tur, men hvis vi skulle gøre noget lignede igen, så skulle det kun være, hvis vi fik garanteret en lidt mere adrenalinfyldt tur med jeepen rundt i sandklitterne. Men da den var gratis, fordi den var inkluderet med rejsen var der jo ikke noget at brokke sig over.

Oman

Det var vores første møde med Oman og turen startede med endnu en inkluderet tur hvor en guide tog os med rundt for at se både et marked, et palads, museum og en moske. Undervejs fortalte han en masse spændende om deres kultur og at det var et af de reneste lande i verdenen, hvilket de selvfølgelig er meget stolte af.

Deres valuta er meget stærk og det er første gang jeg har fået en seddel, hvor der stod ½ på. 1 rial er ca. 17 danske kroner. Det virkede derfor helt underligt kun at hæve 50 rial. Især efter resten af Asien, hvor det oftere er den anden vej. Især i Indonesien, hvor man hæver det maksimale beløb som nogle steder kun var 500.000 og kun svarer til ca. 240 kr.

Efter turen gik vi til en borg, hvor entreen var gratis. Den lå højt oppe, så vi kunne se ud over byen og havet. Derefter gik vi videre langs vandet indtil vi kom til en rigtig hyggelig park, hvor der sad utrolig mange familier og holdt picnic. Parken var flot og med et lille tivoli og nogle små legepladser. Vi købte popcorn, gik rundt og kiggede, så papegøjer flyve rundt og nød de trygge og dejlige omgivelser. Vi var de eneste i hele parken der var turister, men alle smilede venligt til os.

Derefter tog gik vi tilbage til markedet da vi gerne ville bruge noget mere tid dér. Vi købte snacks og diverse andre småting. Der var mange spændende ting at se på. Det er sjældent man kan gå så uforstyrret på et orientalsk marked uden desperate sælgere der prøver at lokke en ind i deres butik. Alle var rolige og afslappede, så det var rigtig hyggeligt at gå rundt.

Oversvømmelse

Det begyndte at regne og en mand sagde at vi skulle skynde os hjem. Vi ville dog hellere blive ved markedet til det var ovre, da det var overdækket. Det viste sig at vi var nogle uvidende turister. Vi tænkte slet ikke på at alt vandet løber ned af bjergene uden for byen og løber ned igennem, hvor vi var. Vi så der løb en lille smule vand ned igennem stien på markedet og den blev hurtig bredere og da den var over hele stien begyndte højden hurtig at stige. Folk løb febrilske rundt og smed alt ind i deres butikker og lukkede hurtigt ned.

En masse fremmede spurgte om de skulle hjælpe os væk og efter at have sagt nej til mange, kunne vi til sidst godt se at vi nok blev nød til at sige ja, da der var kommet en ret stærk strøm i vandet, som efterhånden gik folk til livet og vi ikke kunne komme ud den vej vi kom ind. Alle var utrolig hjælpsomme og tilbød at give en hånd så jeg ikke gled på trapperne.

Vi pakkede vores ting ind i poser og takkede ja da vi igen blev spurgt om de skulle hjælpe os med at vise vejen ud. Så vi fuldte med to fremmede mænd ned af små mørke gyder indtil vi kom ud til vejen der lå højere, så der heldigvis ikke var vand. Vi var overbeviste om, at de nu ville forlange nogle penge for deres hjælp, men de fortalte os bare hvilken vej vi kunne gå for at finde en taxa, bukkede for os og så løb de tilbage til markedet, for at hjælpe andre. Vi skammede os næsten over at vi både havde været bedrevidende da folk advarede os og vi havde været så mistroiske.

Vi blev enige om, at ruten tilbage var tør nok til at vi bare kunne gå. På vejen så vi en hyggelig restaurant. Ironisk nok var gulvet i glas med vand under hvor der var fisk i. Vi fik noget rigtig lækker aftensmad og var enige om, at det var en god afslutning på vores begivenhedsrige dag, hvor vi absolut intet ondt har at sige om de lokale. Tværtimod.