Piratområde, Aqaba, Petra og Suez-kanalen

Advarsler mod pirater

Da vi sejlede fra Oman mod Aqaba, sejlede vi i bugten ude for Somalia. Vi havde aldrig regnet med, at få et brev om at passe på pirater. I brevet stod der hvad vi skulle gøre, hvis skibet blev angrebet. Men de skrev også, at krydstogtskibe ikke var deres normale mål, men at de ville være forberedte på det værste. Der gik vagter rundt med en masse beskyttelse og der blev sat vandkanoner op rundt omkring skibet og selvom det ikke virkede som den bedste beskyttelse, så følte vi os aldrig utrygge. Tværtimod gik vi stadig vores sædvanlige ture på dækket og hilste på vagterne, der stod og holdt øje med kikkerter.

Jordan – Aqaba

Det var sjovt at ankomme til Aqaba i Jordan, da vi kunne se over til den lille israelske by Eilat, på den anden side af vandet, hvor vi tidligere har været og selvom det var på afstand, kunne vi genkende bjergene og dele af byen.

I 2007 besøgte en ven ved navn Pau, min mor og jeg Petra. Vi tog dertil fra Eilat.  Vi gik selv over grænsen, fandt en taxa og tog dertil på egen hånd. Jeg glædede mig rigtig meget til at se det igen og til at dele oplevelsen med Rasmus.

Turen dertil var inkluderet i prisen, både transport, frokost, entré og guide. På vejen dertil stoppede vi ved et hotel, hvor vi fik vores frokost. Derefter gik vi ud til poolen, hvor der var en smuk udsigt over bjergene, der kom også en virkelig glad, nuttet og pjusket hundehvalp løbende hen til os og en meget kælen kat. Da vi skulle videre, gjorde det helt ondt at gå fra dem og jeg ville virkelig ønske jeg kunne tage dem med hjem.

Vi kørte det sidste stykke til Petra, hvor vi fik udleveret vores entrebilletter. Selvom guiden nok kunne fortælle en masse spændende, valgte vi at gå rundt på egen hånd, så det kunne blive i vores eget tempo.

Allerede da vi ankom til indgangen, var der en hel del, der havde forandret sig, på de 12 år siden sidst. Der var mindst 20 gange flere besøgende og der var åbnet en masse butikker og andet i nærheden. Vi vidste godt at Instagram har gjort stedet mere kendt, så det er blevet meget mere turistet. Jeg har senere læst om et andet par der tog dertil i lavsæsonen, hvor der ikke var særlig mange andre end dem, så det kan åbenbart godt lade sig gøre, at få det mere for sig selv. Til gengæld havde det medført det utilsigtede problem for dem, at de lokale i området der lever af turismen havde jagtet dem meget sultne og fulgt efter dem – nogle gange flere hundrede meter. De skrev også, at de faktisk havde ønsket der havde været nogle flere turister, så sælgerne havde været fordelt på flere mennesker. Efter at have læst om deres oplevelse af stedet, var vi faktisk glade for, at der havde været mange andre gæster, da vi havde gået ret uforstyrret.

Et af verdens 7 vidundere – Enestående antik by

Petra er en helt enestående antik by i rødligt ørkenlandskab – Petra bliver også kaldt den rosenrøde by. Man går igennem en smuk naturskabt passage gennem klipperne (the Siq) til en spektakulær oldtidsby med huler og formationer hugget ud af klipperne med utrolig smukke detaljer og farver i de mange lag.

Petra er et arkæologisk område i Jordan, som er kendt for sine grave og templer, hvoraf de fleste er hugget direkte ind i klipperne. Man kan gå rundt i dagevis og se det historiske sted med flotte søjler, det der var deres teater og meget mere. Hvis man har muligheden bør man helt bestemt give sig god tid til at udforske området.

Den tidligere civilisation der boede der, beherskede en særlig teknik, som gjorde dem i stand til at kontrollere den sparsomme vandforsyning i området og dermed skabe en kunstig oase i ørkenen. Hele vejen igennem den lange kløft kan man se lange vandkanaler hugget ind i klippen til at transportere vandet. Stedet er flere tusinder år gammelt og skal ses i virkeligheden, da følelsen af at gå i den dybe kløft opbygger en spænding og forventning inden man  kommer til en åbning og The Treasury endelig kommer til syne.

The Treasury (Al-Khazneh) er ubetinget områdets største varemærke og bliver betragtet som den mest storslåede indgang. Det er smukt udhugget i klippen, næsten 40 meter højt og indeholdt ifølge legenderne store skatte, hvilket dog ikke kan bekræftes. Der er selvfølgelig mange teorier til hvad stedet indholdt, nogle mener det var et gravsted, andre et tempel, men det er endnu ikke fastslået med sikkerhed. Det er også dette sted der er med, i en af Indiana Jones filmene.

Vi begyndte at klatre op, så vi kunne se det oppefra, hvilket også giver et godt indtryk af, hvor høj den egentlig er.

Derefter gik vi videre for at se resten af området. Det kræver dog mere end én dag at se det hele, men jeg var rigtig glad for gensynet og blev næsten overrasket over hvor meget jeg kunne huske og genkende, endda en del af de små detaljer og hvor på ruten det var.  Det har tydeligvis gjort et stort indtryk på mig, når jeg kunne huske så meget. Det er også et sted jeg har ønsket at opleve med Rasmus fordi jeg synes der var så flot og jeg ville gerne dele oplevelsen med ham. Vi har tidligere talt om at tage dertil da vi var i Eilat, hvor der er nogle 1-dags ture fra. Vi fik det ikke gjort. Derfor troede jeg, at vi nok aldrig ville komme dertil, så jeg blev selvfølgelig ekstra glad, da jeg så at det var en del af turen på jordomrejsen.

Suez-kanalen

Da vi sejlede igennem Suez-kanalen, blev det til endnu en dag, hvor vi ikke var i land, men hvor vi alligevel var ude det meste af dagen.

Vi gik sammen på øverste dæk i det dejlige solskinsvejr og kunne nemt se land, da kanalen er meget smal. Det føltes næsten som en gåtur på land eftersom at der engang imellem var noget at se – f.eks. en bro, som næsten virkede for lav når man var lige under den, men en mand på dækket fortalte, at der var mindst 5 meter fra skorstenen til broen, det forvrængede sig bare og så anerledes ud, fordi at vi stod lige under.

Der var også diverse statuer, moskeer, folk der gik og arbejdede vinkede ivrigt til os og der var endda en der vinkede med sin gravko, til slut kørte han hele vejen rundt – Jeg fik desværre kun det sidste filmet (kan ses ved at trykke HER.)

Da vi var kommet igennem kanalen sejlede vi igen i Middelhavet og man kunne for alvor mærke at turen lakkede mod enden, men heldigvis skulle vi først til Grækenland.