De oftest stillede spørgsmål om turen

For at afrunde mine skriverier om jordomrejsen af, vil jeg slutte af med dette indlæg, hvor jeg besvarer de spørgsmål Rasmus og jeg mest har fået i forbindelse med turen og senere et, hvor jeg skriver om nogle af de fordele og ulemper, der er ved at rejse jorden rundt med et krydstogtskib – der er heldigvis et overtal af fordele efter vores mening.

Vi er selvfølgelig blevet spurgt om en del praktiske ting som f.eks. hvordan med arbejde, vores biler og lejlighed. Vi lejede ikke vores lejlighed ud, da vi heldigvis bor billigt, men det er klart en god idé. Vi ville dog ikke spare særlig meget og blev enige om, at det ikke var besværet eller bekymringerne værd for os.

Jeg vil egentlig ikke komme særlig meget ind på det praktiske for os, da det nok ikke interesserer dem, der ikke kender os privat og vil i stedet besvare spørgsmål omkring selve turen;

Hvad koster sådan en tur?

85.500 kr. pr. person

Det inkluderer:

• Fly til og fra Venedig hvorfra skibet sejlede, inklusiv 2 x 23 kg. bagage + 10 kg. håndbagage (56 kg. total), per person
• Transport til og fra lufthavnen
• Kahyt i 112 nætter (stor seng, natborde, 3 høje skabe, sofa med store skuffer, kommoder, skrivebord med spejl, skuffer, køleskab og stol, tv, værdiboks, hårtørrer, badekåber, badeværelse med toilet, vask og brusekabine, shampoo osv. kunne også bestilles gratis)
• Alle måltider og fri øl, vine, vand og sodavand til frokost og aftensmad. Vand, juice, kaffe og te til morgenmad
• 15 udflugter (f.eks. turen til Petra til en værdi af omkring 900-1500 kr. pr. person)
• Daglig rengøring og håndklæder i kahytten (selvfølgelig med aircondition, toiletpapir, sengetøj og andre fornødenheder)
• Drikkepenge til personalet (værdi ca. 8400 pr. person – 10 euro om dagen)
• Fri adgang til pools, fitness, shows i teater osv.
• Småting som en miniaturefigur af skibet, verdenskort med ruten, champagne og frugt på værelset, rose på Valentinsdag og andre små overraskelser.

Det er mange penge, men det er også en lang tur og vi er ret sikre på, det er en af de billigste måder at se så meget af verden på, hvis man ikke kun tager til Sydøstasien.

Vi skulle stadig betale husleje og rejseforsikringen blev selvfølgelig også en del dyrere end normalt. Men ud over det, så kunne man sagtens have klaret hele turen uden at bruge flere penge end den samlede pakke. Vi ville selvfølgelig gerne havde det godt, opleve lidt ekstra og brugte også penge på småting på skibet, ture og diverse andre ting, når vi var i land. Det blev omkring 15.000 kr. hver ekstra, men det var alt sammen noget, man kunne fravælge og godt kunne havde klaret turen uden.

En anden ombord, vi talte med, købte det meste af sit tøj, mens han var afsted, boede alene i balkonkahyt, hvilket kostede 192.000 kr. kun for ham og så brugte han yderligere 90.000 kr. på ture. Han var så også på nogle vanvittige ture og fløj både til Taj Mahal, Angkor Wat og så Torres del Paine Nationalpark. Han tænkte blot på, hvad han ville og så var prisen knap så vigtig.

Så hvad der kommer oveni de 85.500 kr. kommer an på, hvem man er.

Vi hørte dog også, at et andet par havde købt et par last-minute/afbudsbilletter til kun 50.000 kr. per person – Av, av, av.
Men det var kun 5 dage inden afrejse, så der har været travlt med at pakke, få visum og andet praktisk, hvilket nok havde været lige presset nok for os, men hvis man alligevel har fri, er det da bestemt værd at holde øje med.

Blev i søsyge?

Ikke en eneste gang havde hverken Rasmus eller jeg søsyge. Skibet har en stabilisator, hvilket giver en dæmpende effekt og derved øger komfort og sikkerhed. Med andre ord gyngede det sjældent og når det gjorde, var det ikke ret meget. Vi sov dog også nede i bunden af skibet, det var mere dem der boede højt oppe der kunne mærke det. Men faktisk hørte vi hverken om eller så nogen have søsyge.

Vi snakkede med et par, hvor kvinden led meget af søsyge og derfor havde købt plastre for 2000 kr., men hun oplevede heller ikke rigtig søsyge på turen, selvom de endda boede på 6. dæk.

Man kan heller ikke sammenligne det med Oslobåden, andre mindre skibe eller færger.

Hvis man overvejer en tur, men er i tvivl, fordi man frygter søsyge eller ikke ved om man bliver ramt af det, så vil jeg anbefale at prøve med en kort tur inden.

Var der høje bølger?

Slet ikke så høje som vi blev advaret om. Selv nær Kap Horn, som er kendt for at være en skibskirkegård. Det skyldes havets dybde går fra 4000 til 100 meter på forholdsvis kort afstand. Der er målt skræmmende høje bølger på op til over 20 m.

Vi var der på en sjælden dag, hvor vejret godt nok var gråt og skidt, men bølgerne var knap til at mærke.

Faktisk havde vi lidt glædet os til gyngeturen, så vi endte underligt nok med at være lidt skuffede over, det var så roligt.

Vores vildeste gyngetur var i en af tenderbådene, hvor den nogle gange nærmest dykkede snuden under vandet. Men man kunne ikke mærke bølgerne når man var på skibet, hvor man sagtens bare kunne blive. Det var heller ikke altid, at man skulle i land med tenderbåd. De fleste gange kunne man selv gå i land.

Bliver man ikke træt af maden?

Der var nogle stykker der blev lidt trætte af det, men vi synes det var ret varierende hvad der var ombord. Især morgenmaden satte vi stor pris på, selvom vi spiste næsten det samme hver dag, men det var noget vi selv valgte, der var nemlig ret meget at vælge imellem. Vi fandt begge vores favoritter, som vi bestemt ikke blev trætte af. Jeg vil også lige sige, at vi ofte også spiser ret meget det samme derhjemme når det bare er hverdag, hvilket det jo også blev for os på skibet.

Til morgenmad var der en stor og alsidig buffet, men man kunne også bestille fra menukortet, hvor man kunne vælge hvordan man f.eks. ville have sine æg eller nogle hele retter som f.eks. english breakfast.

Til frokost kunne man ligeledes både bestille nogle retter på et menukort eller gå op til restauranten der lå øverst, hvor der var en stor buffet med både varme og kolde retter. Her blev vi ret hurtig glade for at der var en stor salatbuffet, så vi kunne blande vores egen friske salat og så tilføje det vi havde lyst til ved siden af.

Til frokost var der også en sektion, hvor der hver dag var et nyt tema. F.eks. mexicansk, pizza, indisk, supper og mange andre. Vi blev især glad for eksotisk frugt og pandekage med is dagene. De havde dekoreret det flot med madkunst. Det var faktisk en ting vi altid lige skulle se, de dage vi sejlede.

Der var også kaffe og kager om eftermiddagen, men der var mange lækre kager, så vi prøvede at holde os væk de fleste dage, så vi ikke blev fristet.

Under aftensmaden spiste vi med de samme mennesker hver aften, hvilket var rigtig hyggeligt. Her fik vi også en god veninde (Malene) som jeg heldigvis også har set efter vi er kommet hjem. Det har selvfølgelig ikke meget med maden at gøre, men godt selskab gør altid oplevelsen bedre.

Om aftenen bestilte vi fra menukort, der var nogle retter der var faste (de sikre og almindelige som, pasta med kødsovs, minestronesuppe, kyllingefilet osv.) men ellers varierede de øvrige retter hver aften. Der var lagt op til, at man kunne vælge 3-5 retter, da der var appetizere, supper, forretter, salat, hovedretter og desserter med ca. 3 muligheder af hver, men man kunne også bestille mere, hvis man havde lyst. Det var heldigvis sjældent, men der var desværre nogle gange, hvor jeg ikke kunne vælge imellem desserterne og derfor fik mere end én.

Hvis man ikke kunne lide det man fik, kunne man bare tage eller vælge noget andet og behøvede ikke at bekymre sig, fordi det ikke kostede noget.

Der var også galla ca. hver 14. dag, hvor der var gjort lidt ekstra ud af det hele.

Desuden spiste vi også andre steder når vi var i land. Nogle steder var rigtig gode, men vi er glade for, at vi ikke skulle på jagt efter mad hver dag i flere måneder.

Nogle gange fik vi da også serveret noget der ikke var særlig godt, når vi var på en restaurant i land. Så man er jo ikke nødvendigvis sikret bedre mad ved at kunne spise et nyt sted hver dag.

Jeg har ligeledes hørt fra nogle, der har været på backpackertur i Asien, blive trætte af ris og nudler. Eller af hvidt brød. Vi har nok også alle hørt om dem, der savner rugbrød når de rejser. Sådan har jeg dog aldrig haft det.

Der er også finere skibe/rederier med gourmetmad. Men ønsker man det, så koster det jo selvfølgelig også en del ekstra. Vi var alt i alt, ret godt tilfredse med maden, når man tager prisen af turen i betragtning.

Føler man sig fanget på skibet?

Efter vores mening – Overhovedet ikke. Dagene var heldigvis godt blandet, så efter nogle dage i land med fart på og en masse spændende oplevelser, passede det os godt, at have nogle slap-af-dage ved poolen, hvor vi kunne “fordøje” alle indtrykkene og hvor vi kunne træne.

Når vi bare var på skibet var det som at være på en all-inclusive ferie, hvor man mest slapper af, hvilket jo også er rart. Vi nød at have fri og kunne gøre hvad vi havde lyst til. Om aftenen så vi også nogle gange show i teatret, både nogle der var så dårlige at vi var ved at dø af grin og nogle som var så gode, at vi fik gåsehud.

Desuden er der utrolig mange forskellige faciliteter og aktiviteter ombord. Både de aktiviteter underholdningsteamet arrangerer som f.eks. zumba, pardans, kreativt hjørne, banko, quizzer, konkurrencer, karaoke og meget andet, men også dem der er fast på skibet som 4D-biograf, pools, jacuzzis, sauna med havudsigt, casino, fitness, spa, frisør, butikker, live musik med mere.

De fleste af os fik vores faste vaner ombord, hvilket nok er naturligt for mennesker. At vi hurtigt havde fået vores faste daglige rutiner resulterede i, at vi hverken nåede bordtennis, minigolf og mange andre faste aktiviteter.

Nogle havde vaner med at bruge mange penge i skibets casino, hvilket var underholdning for os at iagttage og en påmindelse om, at vi nok var nogle af de fattigste ombord. Der var en mand der næsten hver aften gav 100 Euro til en dealer og derefter smed omkring 20 jetoner på tallene i hver runde når han spillede roulette. Han gik derfra når han havde mistet alt.

Faktisk tror jeg det er meget sundt at have noget tid i sit liv, hvor man kan finde sig selv og kan finde ud af, hvad man vil gøre, når man hverken skal arbejde, gøre huslige pligter, men har tid til at gøre lige hvad men har lyst til. Rasmus og jeg var begge positive overraskede over, hvor naturligt det lå til os begge at bruge tiden på at få trænet. Desuden fik vi også testet, at vi faktisk kan være sammen i alle døgnets timer i flere måneder uden problemer.

Vi stak af fra skibet nogle dage på Bali hvor vi overnattede ude, men det føltes faktisk rart at være tilbage på skibet som efterhånden føltes som at komme hjem. Desuden var sengen både større og bedre end den vi har derhjemme, så det var rart.

Nogle ville sikkert føle sig fangede, men jeg tror det er noget psykisk eller hvad man fokuserer på, for der er alt hvad man skal bruge og man er jo ligeså ofte i land. Desuden var der så mange aktiviteter ombord, at det i hvert fald er ens egen skyld, hvis man keder sig. Jeg følte mig faktisk mere fri end derhjemme da jeg ikke var bundet af hverdagens pligter, men bare skulle gøre hvad jeg havde lyst til.

Hvor mange dage varede den længste af jeres strækninger på havet? 

Det var meningen det skulle have været turen mellem Tenerife og Brasilien som tog 5 dage, som vi ellers nød meget fordi der var dejlig varmt i januar. Men fordi vi ikke kunne komme i land på Påskeøen, på trods af, vi ventede på vandet i 2 dage, gik der desværre hele 10 dage. Undervejs sejlede vi også 3 gange rundt om Pitcairn. Ellers var der typisk 2-4 dage imellem. Nogle gange sejlede vi om natten og var allerede et nyt sted den næste morgen. F.eks. Dubai den ene og Oman den næste.

Hvor længe var i så i hvert land? 

Det var meget forskelligt. Nogle steder kun en enkel dag, andre lande 5 dage. Typisk 2-3 dage hvert sted.

Var der ikke mest gamle mennesker/pensionister ombord?

Jo. Det er jo også mest de pensionerede der kan tage fri så længe og de modtager stadig deres pension og kan betale deres regninger, selvom de er afsted. Der var flere af dem der fortalte hvor misundelige de var over, at vi kunne tage sådan en tur sammen mens vi stadig er unge.

Det gjorde os ikke noget at der ikke var særlig mange unge, vi var endda inviterede til nogle fester for “de unge” men vi synes de startede alt for sent til os.

Faktisk snakkede vi enormt godt med et ældre ægtepar ved navn Preben og Ulla (et par der allerede havde været de fleste steder) og når vi først faldt i snak med dem, varede det sjældent mindre end en halv time. En masse andre af dem vi snakkede med, havde også nogle meget spændende livshistorier.

En af mændende havde været frømand og havde især nogle ret vilde og barske, men også en masse inspirerede og hjertevarme historier fra hans liv. Parret ved vores bord havde også en masse spændende at fortælle, den ene var 87 år men stadig klar i hovedet og med god humor. Hans kæreste havde han mødt da han var 80 år.

Men faktisk var der omkring 800 medarbejdere og de var næsten alle sammen på vores alder, så det er selvfølgelig kun når vi taler om passagerne. Vi fik ikke at vide præcis hvad den gennemsnitslige alder på skibets passagerer var, men vi fik at vide, at den lå mellem 50-70 år.

Det er vel også positivt, at dem med meget livserfaring ikke synes det er spild af penge at tage på sådan en tur.

Tillægsspørgsmål til det forrige – var der så nogle der døde undervejs? 

Ja. Det var der faktisk. Den ene aften hørte vi nogle mærkelige lyde på gangen bag døren, da vi lå i sengen i vores kahyt. Vi kunne høre jamren fra en mand, derefter en dump lyd mod gulvet og så kunne vi høre folk løbe og råbe på gangen. Vi overvejede om vi skulle se om alt var okay, men blev enige om, at vi kunne høre der var en del derude og vi ville ikke være i vejen på den smalle gang.

Vi havde ofte set et par på gangen, hvor kvinden kørte manden rundt, som sad i en kørestol. Vi så ham også genoptræne i træningscentret, hvor man kunne se, han var halvsidig lammet. Vi fik senere at vide han var død af hjertestop.

Underligt nok virkede kvinden der havde fulgt ham ikke så trist, men blev tværtimod meget snakkesaglig og nogle uger senere gik hun med en anden mand under armen og i teatret så de meget forelskede ud og nussede hinanden.

Vi hørte også en masse andre historier på skibet, men det er svært at vide hvad der var sandt eller bare rygter.

Fik i en ækvatordåb? 

Jeg havde faktisk aldrig hørt om det før. Allerede inden vi skulle afsted, spurgte nogle os, om vi skulle døbes på turen.

Der blev holdt en fest da vi krydsede ækvatorlinjen. Den blev holdt ved den indendørs pool, hvor taget kunne køres til siderne og lade solen komme ind, mens området stadig er i læ for vind. Poolen var fyldt med balloner, hvor en ældre herre trodsigt svømmede sin baner. Der var høj musik og medarbejderene var klædt ud. Selvfølgelig var der også én klædt ud som havets gud, Kong Neptun som døbte folk. Vi havde faktisk tænkt, at vi ville gøre det, men fandt ud af, at man blev døbt i hvidvin, så det droppede vi.

Hvor stort er skibet?

Ikke så stort af et krydstogt at være, men 11 dæk og 294 m. langt og kan rumme op til over 2800 passagerer. Dog var der kun mellem 1500-1800 ombord, da der ikke var så mange børn i kahytterne som der normalt er på de kortere ture og nogle rejste alene.

Sejlede I igennem Suez-kanalen og var I i området hvor der er pirater?

Ja og ja.

Heldigvis er krydstogtskibe ikke piraternes almindelig “bytte”, men vi modtog et brev i kahytten hvor der stod hvad vi skulle gøre, hvis vi blev angrebet af pirater. Omkring de dage var der sat vandkanoner op og der gik vagter hele vejen rundt om skibet, de havde hjelme og beskyttelse på imens de holdt øje i deres kikkerter.

Vi gik tur som vi plejede på dækket og følte os trygge.

Var det ikke rart at komme hjem?

Det var rart at se familien igen. Man vænner sig også hurtigt til at være hjemme og finder helt naturlig tilbage til de gamle vaner. Men ellers var det ret underligt, at den store tur som vi havde planlagt, snakket om og sparet om til i flere år, nu var slut. Men vi har jo heldigvis også en dejlig tilværelse hjemme i DK og sætter stor pris på hverdagen, bare der ikke er for langt imellem rejserne 🙂

Ude er godt, men hjemme er også ok, det er trods alt her, hvor det vigtigste i vores liv er – Vores familie.